Vejen til frihed

 Hej hej :-)  Håber i alle har haft en god start på ugen, I denne uge er min lille datter hos sin far så der er en smule tomt hos mig.  Som overskriften lyder Hvem er jeg idag?  Sikke et kæmpe spørgsmål, ved man egentlig nogensinde 100% hvem man selv er?  Kommer man nogensinde 100% tilbage til det man var inden der skete forfærdelige ting i ens liv?          Vil man overhovedet tilbage til den man engang var?  Jeg har så mange dybe spørgsmål jeg tænker over og hvor finder man så lige svaret?  Jeg tror det hele handler om at man er glad og tilfreds med den man er, hvordan man ser ud samt hvordan ens liv er.  Jeg er glad for hvor jeg i dag er, på den personlige plan men også med mit udseende. Jeg er skide stolt af at jeg har rykket mig så meget på bare et år.  Sidste år i januar havde jeg et sammenbrud - et alvorligt et af slagsen. Jeg kvittede min elevstilling ved Brødrene Dahl og sorterende endnu mere ud i mine venner...

 Hej hej :-)  Jeg har de sidste par dage gået og tænker over om i ville have interesse i at læse omkring hans døds dag den 5 Marts 2019. Jeg har samtidig tænk på om jeg kunne skrive selve forløbet på en pæn og respektfuld måde. I må lige bære over med mig, hvis det lyder hårdt eller nedladende.  Søndag den 3 Marts efter aftensmaden satte min afdøde kæreste og mig os i bilen, turen gik til Odense hvor han skulle ligge ude med hans arbejde. Jeg satte ham af, kyssede ham farvel og satte kursen mod Aabenraa. Hele vejen hjem græd jeg, og måtte holde ind flere gange, for at få frisk luft og lige samle tankerne. Jeg havde på dette tidspunkt besluttet mig for at gøre det forbi EN GANG FOR ALLE. Jeg kom hjem i lejligheden og gik i seng. Næste dag altså mandag den 4, havde jeg samlet tankerne og skrev ham en besked på Messenger, jeg turde ikke gøre det ansigt til ansigt. Jeg fik sendt beskeden og der gik ikke mange minutter før han ringede og sendte mange mange beskeder med hvilket...

 Hej hej :-)  Jeg håber i alle har haft en dejlig weekend og har fået en god start på en ny uge. Som overskriften lyder så holdte jeg mit liv hemmeligt, og hvad mener hun så med det, tænker i sikkert.  Jeg skjulte overfor min familie og de få venner jeg nu havde tilbage hvad de forgik hjemme i vores hjem, Min storesøster var min nabo, og efterfølgende har jeg fået fortalt at hun godt vidste hvad der forgik men ikke hvor slemt det stod til.  Jeg skjulende en knæskal af led med begrundelsen "jeg faldt ned af en trappe" på samme måde skjulende jeg en brækket lille finger. Diverse andre skavanker som ridser og rifter eller kvælnings mærker på halsen kunne jeg heldigvis skjule med makeup. - De gange jeg er endt på skadestuen med brækkede ribben eller andre kropsdele har jeg været en kæmpe idiot og sagt det var min lillebror jeg havde været i klørene på.  Jeg holdte det hemmeligt at det var min egen kæreste der bankede mig fordi jeg hele tiden håbede på at det blev be...

 Hej Hej :-)  Jeg tænkte lidt hvad det næste emne, der skulle deles skulle være.  Det blev historien omkring vægttabet, tak fordi i læser med.  Da jeg mødte min afdøde kæreste i sensommeren 2017 vejende jeg omkring 60 kg, jeg er 167 cm høj, så 60 kg er en flot normal vægt for en kvinde med min højde og alder. Udover min fine vægt havde jeg det flotteste lange lyse, tykke og krøllede hår, hvis jeg selv skulle sige det var jeg virkelig smuk dengang.  Vi mødte som sagt hinanden sensommeren 2017, og blev så kærester i januar 2018. Alt var dejligt, han var sød, spændende og omsorgsfuld, jeg fløj meget frem og tilbage til Norge hvor han var bosat pga. arbejde.  i Maj 2018 besluttede jeg mig for at vi skulle på ferie, vi rejste til Rhodos en ferie JEG havde betalt. ( Jeg kan godt lide at forkæle)  Vi kom derned og første aften besluttede vi os for at drikke nogle øl og gå i byen, Det skulle vi ALDRIG ha gjort! Vi blev begge fulde, da vi kom tilbage til hotell...

  Hej hej :) Som overskriften lyder, er jeg bange for kærlighed, og dette er endnu et sårbart emne for mig. Efter mit meget kaotiske forhold til min nu afdøde kæreste, er det som om at der er noget inde i mig der er gået i stykker. Jeg har endnu ikke fundet ud af HVAD det er der driller min hjerne i det omfang at jeg ikke kan slå mig til ro og bare nyde en mand.  Jeg har altid alle alarm klokker ude og ligger mærke til alle detaljer.  Jeg havde ellers en sød kæreste fra December 2019 frem til december 2021, vi var on/off mange mange gange i de to år. De fleste af gangene var det fordi jeg havde opført mig uhensigtsmæssigt og fået sagt nogen ting der sårende ham. Jeg begyndte faktisk at blive en smule som min afdøde kæreste, ganske enkelt dum at høre på og ond i sindet. Jeg gik til psykolog for at få dette på plads igen, kunne ikke forstå at jeg pludselig skulle afspejle ham i mit NYE forhold. Min kæreste var forstående og et virkelig godt menneske, han troede på mig og vi...