Hej hej :-)
Jeg har de sidste par dage gået og tænker over om i ville have interesse i at læse omkring hans døds dag den 5 Marts 2019. Jeg har samtidig tænk på om jeg kunne skrive selve forløbet på en pæn og respektfuld måde. I må lige bære over med mig, hvis det lyder hårdt eller nedladende.
Søndag den 3 Marts efter aftensmaden satte min afdøde kæreste og mig os i bilen, turen gik til Odense hvor han skulle ligge ude med hans arbejde. Jeg satte ham af, kyssede ham farvel og satte kursen mod Aabenraa. Hele vejen hjem græd jeg, og måtte holde ind flere gange, for at få frisk luft og lige samle tankerne. Jeg havde på dette tidspunkt besluttet mig for at gøre det forbi EN GANG FOR ALLE. Jeg kom hjem i lejligheden og gik i seng. Næste dag altså mandag den 4, havde jeg samlet tankerne og skrev ham en besked på Messenger, jeg turde ikke gøre det ansigt til ansigt. Jeg fik sendt beskeden og der gik ikke mange minutter før han ringede og sendte mange mange beskeder med hvilket dårligt menneske jeg var.
Efter 2.5 time stod han i lejligheden han var smuttet fra sit job i Odense og havde taget toget hjem. Da han kom hjem sagde vi IKKE et ord til hinanden hele eftermiddagen. Først da mørket var faldet på brød helved løs. Han begyndte at skabe sig og opføre sig komplet uacceptabelt, en sætning der sidder i mit hoved fra den dag er " Bare kør i havnen Jarna, du ikke mere værd en det, ingen vil savne dig" - Puha jeg får helt ondt i maven af at skrive det. Det er en af de sætninger jeg aldrig nogensinde glemmer, Jeg har tænkt mange tanker i forhold til den sætning.. Er der virkelig ingen der ville savne mig? er jeg ikke mere værd end det? Burde jeg ha gjort det? - Ja der er mange tanker forbundet med sådan en sætning.
Den 5 Marts 2019 stod jeg tidlig op, gik i bad og tog tøj på, Han havde sovet på sofaen og jeg i sengen. Jeg skulle til Odense sygehus med min søster, hun kom og hentede mig og vi satte kursen mod Odense.
Selvom jeg var træt følte næsten jeg havde tømmermænd sagde jeg ikke et ord til hende om at vi havde været uvenner eller at jeg havde slået op. Jeg var bare glad og smilene samt en støttende søster for hende.
Vi kom hjem omkring kl 15, da jeg låser døren op til lejligheden kunne jeg høre flasker der slog sig imod hinanden, han havde drukket sig fuld.........
Jeg gik ind i lejligheden og han kom imod mig, jeg sagde IKKE et ord, men han sagde "jeg skal nok gå" Han tog sin rema1000 pose med flakser i og gik ned i kælderen. Nede i kælderen havde vi indrettet et rum til ham, med sofa - værksted og opbevaring, her kunne han gå ned når han ville drikke. Det gjorde han så den eftermiddag.
Omkring kl. 17 går jeg ned i kælderen for at se hvordan han havde det og hvad han lavede. Han var på dette tidspunkt i Rema for at hente nye forsyninger. Jeg blev dernede og ventede på ham, jeg ville tælle hans flasker for at få en ide om hvor meget han havde drukket. Han havde gemt alle flaskerne bag sofaen.
Han kom tilbage og spurgte mig om jeg ville ha en øl med, mit svar var kort " jeg drikker ikke på hver dage" - Jeg kørte ud efter en pakke og kom tilbage ca. 20 minutter senere, her sparkende jeg lige på vinduet for at markere at jeg var tilbage.
Jeg gik op i lejligheden og opdagede et brev og en lille æske pakket flot ind fra en guldsmed, dog åbnede jeg hverken brev eller gave.
Jeg skrev derimod et brev til ham og fandt et tæppe frem, jeg gik ned i kælderen med det, jeg kunne ikke komme ind, han spærrede døren og jeg kunne høre han var igang med noget derinde, jeg smed tæppet og brevet ude foran døren og råbte til ham der lå derude.
Så blev klokken omkring kl 18 og jeg lå i sengen så lidt tv og skrev med hans mor, om at han var fuld igen. Vi skrev lidt frem og tilbage og blev enige om at lade ham sove den ud nede i kælderen. Hans mor skrev godnat og ville slukke sin telefon.
Så blev kl. 20.00 Jeg fik en underlig følelse i kroppen, jeg kunne se han ikke havde været online på Messenger i 1 time, hvis han sov ville jeg sørge for han ikke blev kold. - Jeg er jo ikke et dårligt menneske. da jeg gik ud af lejligheden tænkte jeg " bare der ikke møder mig et dårligt syn"
Jeg kom ned til kælderen og låste døren op, jeg kiggede ind mod sofaen der var han ikke, Jeg kiggede så bag døren, der hang/sad han ... Død, kold og med tungen ud af munden...
Jeg fik ringet 112, løb ud af rummet og fik råbt efter hjælp, der var hurtig nogle gode naboer der kom og hjalp mig. Lyn hurtigt var ambulance og lægebilen fremme, politiet kom lidt efter.
Det var en hård aften ..
Jeg vil i et indlæg en anden dag fortælle mere om forløbet efterfølgende.
Tak fordi i læste med. Ha en dejlig dag
- OBS .. har i spørgsmål er i velkommen at spørge
// Jarna
Kommentarer
Send en kommentar