Hej Hej :-)
Jeg tænkte lidt hvad det næste emne, der skulle deles skulle være.
Det blev historien omkring vægttabet, tak fordi i læser med.
Da jeg mødte min afdøde kæreste i sensommeren 2017 vejende jeg omkring 60 kg, jeg er 167 cm høj, så 60 kg er en flot normal vægt for en kvinde med min højde og alder. Udover min fine vægt havde jeg det flotteste lange lyse, tykke og krøllede hår, hvis jeg selv skulle sige det var jeg virkelig smuk dengang.
Vi mødte som sagt hinanden sensommeren 2017, og blev så kærester i januar 2018. Alt var dejligt, han var sød, spændende og omsorgsfuld, jeg fløj meget frem og tilbage til Norge hvor han var bosat pga. arbejde.
i Maj 2018 besluttede jeg mig for at vi skulle på ferie, vi rejste til Rhodos en ferie JEG havde betalt. ( Jeg kan godt lide at forkæle)
Vi kom derned og første aften besluttede vi os for at drikke nogle øl og gå i byen, Det skulle vi ALDRIG ha gjort! Vi blev begge fulde, da vi kom tilbage til hotellet flippede han virkelig ud, anklagede mig for at været ham utro under den bytur vi havde været på sammen, Han endte med at give mig et hårdt nyreslag. Jeg faldt i søvn grædende, hvordan kom man lige videre fra sådan en aften/nat? Jeg kunne jo ikke bare tage hjem, eller noget i den stil. Jeg tilgav ham og han lovede at det aldrig skulle ske igen. Det holdte kun en uge, så havde han en ny undskyldning for at blive gal på mig, der brækkede jeg så en lille finger.
Efter de to episoder endte det hele galt, det var her jeg begyndte at tabe mig. Jeg stoppede med at spise og blev mere indelukket. Jeg stoppede egentlig med at spise fordi han havde sagt til mig at jeg var ved at blive små tyk, og det kunne han ikke lide. Jeg stoppede endda med at bide negle fordi han syntes det var ulækkert. Lige den del vil jeg godt takke ham for :-) Haha..
Som tiden gik og vores forhold kom længere og længere, jo mere opdagede jeg at han var ikke rask. Han drak meget, røg hash og tog helt sikkert også stoffer. Det hele endte galt når han var fuld eller påvirket, det var her han ødelagde mig gang på gang.
Langsomt blev jeg tyndere og tyndere, mit hår begyndte at falde af, og mine negle stoppede med at vokse. Min krop var på dette tidspunkt nedbrudt. Jeg tror jeg i december 2018 vejede omkring 50 kg. Jeg var i hvert fald undervægtig og lignede noget katten havde slæbt ind. Min familie bemærkede det også til vores årlige julefrokost, det er dog først noget jeg har fået fortalt efter hans død. De var bekymret for mig og kunne se at min kæreste ikke var god for mig.
5 Marts 2019 afgik han ved døden, herefter skal jeg lige love for at jeg tabte mig. Jeg havde jo fået et chok, og var naturligvis ked af det. jeg tabte mig ned til 41 kg. Jeg spiste INTET i ca. 14 dage levede af cola og røg smøger, når jeg var vågen, jeg fik noget stærkt medicin (Stesolid) for at holde mig i ro, så jeg sov rigtig meget.
Hele 2019 var jeg tynd og kunne ikke rigtig tage på, jeg havde ikke den vilde appetit heller. Folk kommenterede ofte min vægt og jeg blev flov hver eneste gang! Det var jo ikke med min gode vilje jeg så sådan ud. Jeg kunne jo godt selv se at jeg var ulækker at kigge på, alle mine knogler strittede jo frem og jeg lignede faktisk et levende lig!
Idag vejer jeg 56 kg, og har fine lår, numse og en flot mave. Jeg har kæmpet rigtig meget for at få min vægt op, så min vægt idag er fin. Desværre er der en lille brist inde i mig som mener at jeg nu er for tyk, at jeg skal tabe mig og træne min krop. - Det er desværre nok en eftervirkning af forholdet til ham, at jeg har den tanke om mig selv. Eller lad mig sige, det i hvert fald blevet værre efter vores forhold. Jeg har altid haft tildens til at stoppe med at spise i perioder, dog slet ikke så voldsomt som efter vores forhold.
Når jeg er klar til det, så kommer der et indlæg omkring det at have en on/off spiseforstyrrelse.
Tak fordi i læste dette meget personlige opslag.
God onsdag alle
// Jarna
Jeg har lagt nogen billeder ved, så i kan se hvor tynd jeg har været.
Først og fremmest er du sej og stå frem med det 👌🏽 Har selv prøvet og stå med et psykisk voldeligt forhold, det sidder stadig i mig idag efter 5år.
SvarSletHåber du finder manden i dit liv, der kan få dig til og hvile i det igen, har lært nu at ikke alle kvinder er sindssyge 😅 pas på dig selv
Hej :-) Tusind tak for din kommentar og tak fordi du læser med, jeg er glad for at høre du har lært at ikke alle mennesker er ens. - Jeg tror personligt ikke på at man nogensinde slipper det HELT, når man har været udsat for det vi har.
SletØnsker dig en god dag og alt held og lykke på din vej :)
// Jarna
Kan virkelig ikke sætte sig ind i hvordan det har været i sådan et forhold. Puha.
SvarSletHåber virkelig du kommer ovenpå og lære at stole 99% på en kæreste igen. Og du SKAL huske og spise.
Tror mange ville ønske de kunne hjælpe og støtte dig. Jeg ville ihvertfald gerne.
Du virker som en rigtig sød pige med masser af humør og en vildt god mor.
Hej Henrik
SletTusind tak for den tid du har brugt på at læse min blog, og på at skrive denne kommentar.
Med tiden kommer det hele, rom blev ikke bygget på en dag :-)
Jeg siger i hvert fald mange tak for tankerne :-)
Rigtig god dag
// Jarna