Vejen til frihed

 hej hej derude :)  Jeg vågende i nat, og tænkte endnu engang var det min skyld han begik selvmord? Havde jeg drevet ham derud hvor han ikke syntes livet var værd at leve mere? Var det fordi jeg slog op med ham at han ikke ville leve mere? Hvorfor kom jeg ikke ned i kælderen og fandt ham i tide??  Puha alle de tanker, dem får jeg SÅ tit, det er spørgsmål jeg aldrig nogensinde får svar på, uanset hvor meget jeg graver efter et svar. - Inderst inde ved jeg godt det ikke er MIN skyld han valgte livet fra, men det kan ofte føltes sådan når alle de tanker kommer. - I disse situationer er jeg nødt til at finde noget at lave eller akut tænke på noget andet, ellers er jeg bange for at jeg ender i mørkt hul igen.  Det med skyld følelse når et menneske begår selvmord, vil nok altid sidde i de mennesker der var nære relationer til den afdøde.  For mig er dette emne omkring skyld faktisk det mest sårbare emne i hele denne rejse jeg har været på. Men fordi hele hans familie ...

Hej hej 🦋 De fleste mennesker kender til fysisk vold men ved faktisk ikke rigtig hvad psykisk vold er. TAK, fordi du vil læse med her.    Jeg var igennem 2 år udsat for psykisk vold, og jer der ikke kender til det vil nok tænke “det er ikke noget der sætter spor i mennesker” men tro mig, psykisk vold var for mig faktisk langt slemmer end den fysiske. Jeg blev nedbrudt langsomt igennem hele vores forhold.   Det startede i de små ting, jeg måtte ikke klippe mit hår, det skulle farves mere og mere lyst, senere begyndte han at bestemme hvilket noget tøj, sko og tasker jeg skulle ha på.  Han fik endda mig manipuleret til hvilke venner der var de forkerte for mig. Til sidst havde jeg faktisk kun mig selv og min familie tilbage.  Han tjekkede min telefon og opdagede han det mindste i den så blev jeg kaldt alt muligt og i værste tilfælde endte det i fysisk vold. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at skjule eventuelle venner og skjule hvis jeg havde set en ven eller være...

 Hej hej 🥰 Ja hvordan pokker starter man så sådanne en blog?  Hmm, jeg er ellers ikke typen der tænker alt for længe inden jeg gør tingene. - jeg kaster mig ud i det nu…. Mit navn er Jarna, jeg er 29 år gammel og bosat i Sønderjylland sammen med min datter Olivia på 5 år. Hun skal i skole til sommer, og jeg bliver 30 år. JA så er man rigtig voksen, ikk? Grunden til at min blog hedder “vejen til frihed” er fordi her den 5 marts 2022 er det 3 år siden min kæreste igennem 2 år tog sit eget liv! I min kælder…lige præcis tirsdag den 5 marts 2019 kl 20.07 fandt jeg ham død.  Igennem hele vores forhold blev jeg udsat for både fysisk og psykisk vold. Alt dette vil jeg komme nærmere ind på, senere hen i denne blog. Mit mål i livet blev ændret og jeg ønsker virkelig at hjælpe kvinder i samme situation - kvinder der er udsat for psykisk eller fysisk vold og mennesker der har været pårørende til et selvmord.  Til dagligt har jeg et helt almindeligt liv med arbejde, venner, fami...