Gå videre til hovedindholdet

Opslag

2023

  Det nye år Her står jeg.. vi skriver nu 2023.. om 3 måneder er det 4 år siden P valgte livet fra, og satte mig “fri” - En frihed jeg mærker i ny og næ. Men forhelved hvor er der mange sår som stadig ikke er helet - sår som viser sig i mit nye forhold.. for JA, jeg har fået mig en kæreste en rigtig dejlig en faktisk, en helt anderledes type end hvad jeg hid til har haft.  Held i uheld ville skæbnen at jeg skulle møde min nye kæreste 2 dage inden hele min verden igen faldt fra hinanden, så han har været med hele vejen og stået ved min side.  Min mor blev indlagt og døde så desværre 28 December, shit nogle hårde måneder med op og nedture! Det har været enormt svært at navigere i sine følelser som ny forelsket og sammetid være datter af en alvorlig syg mor, oveni det være en støttende veninde men også være mor til Olivia. Min verden er brast flere gange på de her 2 måneder end de sidste 2 år.  Jeg føler mig så enormt svag, bange og virkelig ulykkelig.  Ulykkelig o...
Seneste opslag

Jarna

  Hej hej - velkommen tilbage ❤️ Jeg lavede en lille forspørgsel på Instagram om hvad i kunne tænke jer at høre mere om, her på min blog - I stemte at i ville høre mere om hvordan mit liv var idag og at i ville høre mere om selve selvmordet.  Idag tænker jeg at tage jer med ind i hvordan jeg har det idag og hvem Jarna er nu.  Ja så er det jo bare at starte.. men hvor skal jeg starte? Hmm..  Jarna hvem er Jarna? Jeg er en glad kvinde på 30 år nu.. hele 30 år.. gal jeg havde krise over at blive 30 år, det var enormt grænse overskridende at man nu skulle sige man var 30 fremfor 29..  jeg er en kvinde idag der er mega selvstændig, altså det har jeg altid været men selvstændig på den måde at jeg løser mine problmer alene og er uafhængig af en mand. Jeg har det meste af mit liv knyttet mig til en evt kæreste og følt mig mega afhængig af ham, mest fordi så følte jeg tryghed. Sådan er det ikke længere jeg er MIG, jeg er Jarna , jeg er MOR, datter, barnebarn, veninde, be...

Magisk svært

  En svær men magisk tid .. Lige nu lever jeg lidt i bobbel af lykke men samtidig er det hele svært.. Jeg er startet op på et forløb hos Jens the Beast men er kommet super dårlig fra start - et knæ af led og et overdrevet ledbånd. Hurra hvor er det fedt. Eller noget.  🤦🏼‍♀️ Trods knæet og en let influenza syntes jeg faktisk jeg har det rigtig godt.  Dog er jeg igen havnet i at et menneske er kommet for tæt på mig og hvem jeg er. - Hvorfor jeg altid ender med at føle nu er nok - nok. Og stikke halen imellem mine ben er tydeligt et ar fra fortiden med P og hans måde at ødelægge mig på.  I mit forløb hos Jens, vil jeg arbejde på at blive den bedste version af Jarna og det skal 100 % nok lykkes mig. Meget kan man sige om mig men min vilje er stærk! Jeg kan , jeg vil , jeg GØR DET!  Et mønster er pisse svært at bryde og jeg har jo op til flere gange smidt “guld på gaden” fordi jeg bliver bange .. som nævnt før så er jeg bange for ikke at være god nok.  Jeg ved...

Ensom

Hej hej ❤️❤️ Dette indlæg bliver enormt grænseoverskridende og helt uden filter.. Jeg er mor til den dejligste pige på snart 6 år, jeg er søster til 4 skønne søskende på hver deres måde! Jeg er datter, barnebarn og veninde, endda bedste veninde. Kan man så godt føle sig ensom, når man har alt det?! Kan man tillade sig at føle sig ensom? Svaret er JA.. Jeg føler mig enormt ensom indimellem fordi jeg er alene med mine dybeste tanker, jeg deler ikke de inderste tanker med nogen, og åbner mig ikke ordenligt op. Jeg er klog nok til at vide at jeg burde lukke op og snakke højt så jeg ikke bliver ramt af følelsen. Det ikke fordi jeg mangler noget i mit liv at jeg føler mig ensom. Men når jeg har en Down periode og jeg bliver trukket tilbage i tiden opstår disse følelser. Ikke engang min bedste veninde eller min bedsteven , mor, far eller bedstemor bliver involveret i det. Jeg er helt alene med tankerne… Nu tænker i så, jamen Jarna, hvad er det for nogle tanker?! Jeg vil forsøge at dele nogle ...

HELT OKAY!

Er det okay at sidde fast i gamle følelser?  Er det okay at provokere sine egene følelser ved at læse tilbage i gamle beskeder? Er det okay at savne og ikke tillade sig selv at give 100% slip?  Jeg har en periode lige nu hvor jeg læser tilbage i gamle beskeder, kigger billeder og savner. Jeg græder når Olivia ikke ser det, jeg går i seng på Tom mave og går igennem dagen på Tom mave. (Sådan har det altid været når jeg var ked af det)  Jeg føler ikke sult og er enormt træt, dog ligger jeg vågen til midnat og vågner adskillige gange om natten, fordi jeg drømmer.  Jeg er et menneske der googler mine drømme fordi jeg ved at de har en betydning, ud fra mine drømme kan jeg nogenlunde finde ud af hvad jeg reelt set føler.  Jeg havde faktisk fundet mig selv og vidste præcis hvad jeg ville indtil for ca. 2 måneder siden. Så blev jeg lige sat total tilbage til nul. - Det min egen skyld… Når følelserne kommer for tæt på stikker jeg af..  MEN JA! Det er okay, at savne, ...

Siden sidst ❤️

  Halløj  🌸🌞 Nå, nu kan jeg nok ikke trække den ret Meget længere, jeg har været stille her inde læææænge. Der er sket en masse i mit liv - men intet nyt i det.  Lad os starte et sted.. jeg har skiftet job, og Gud hvor er det bare det bedste jeg har gjort for mig selv i dette år. Jeg er skiftet fra sygehus Sønderjylland til Philip Morris, endelig er jeg ude og have med kunder at gøre igen. Det er SÅ dejligt at være tilbage i sælger branchen hvor jeg føler mig rigtig hjemme. Jeg har været så heldig at få en masse nye skønne kollager. Lad mig gøre det kort JEG ER GLAD FOR MIT ARBEJDE 🤩 Hm ja, så er det sket det at jeg er rendt ind i en veninde som jeg lærte at kende i december 2021, vi mistede hurtig kontakten da vores veje ikke skulle samme vej. Men pludseligt endte vi med at få kontakt igen, og nu er kære H, som jeg kalder hende blevet en fast del af min og Olivias hverdag. Aldrig skal jeg undvære det skønne kvindemenneske igen. Jeg har virkelig fået en veninde som for...

Hvem er jeg idag?

 Hej hej :-)  Håber i alle har haft en god start på ugen, I denne uge er min lille datter hos sin far så der er en smule tomt hos mig.  Som overskriften lyder Hvem er jeg idag?  Sikke et kæmpe spørgsmål, ved man egentlig nogensinde 100% hvem man selv er?  Kommer man nogensinde 100% tilbage til det man var inden der skete forfærdelige ting i ens liv?          Vil man overhovedet tilbage til den man engang var?  Jeg har så mange dybe spørgsmål jeg tænker over og hvor finder man så lige svaret?  Jeg tror det hele handler om at man er glad og tilfreds med den man er, hvordan man ser ud samt hvordan ens liv er.  Jeg er glad for hvor jeg i dag er, på den personlige plan men også med mit udseende. Jeg er skide stolt af at jeg har rykket mig så meget på bare et år.  Sidste år i januar havde jeg et sammenbrud - et alvorligt et af slagsen. Jeg kvittede min elevstilling ved Brødrene Dahl og sorterende endnu mere ud i mine venner...