Hej hej - velkommen tilbage❤️
Jeg lavede en lille forspørgsel på Instagram om hvad i kunne tænke jer at høre mere om, her på min blog - I stemte at i ville høre mere om hvordan mit liv var idag og at i ville høre mere om selve selvmordet.
Idag tænker jeg at tage jer med ind i hvordan jeg har det idag og hvem Jarna er nu.
Ja så er det jo bare at starte.. men hvor skal jeg starte? Hmm..
Jarna hvem er Jarna? Jeg er en glad kvinde på 30 år nu.. hele 30 år.. gal jeg havde krise over at blive 30 år, det var enormt grænse overskridende at man nu skulle sige man var 30 fremfor 29..
jeg er en kvinde idag der er mega selvstændig, altså det har jeg altid været men selvstændig på den måde at jeg løser mine problmer alene og er uafhængig af en mand. Jeg har det meste af mit liv knyttet mig til en evt kæreste og følt mig mega afhængig af ham, mest fordi så følte jeg tryghed. Sådan er det ikke længere jeg er MIG, jeg er Jarna , jeg er MOR, datter, barnebarn, veninde, bekendt og jeg er fremmed. Jeg er ikke nogens kæreste, flirt eller hygge ven.
Jeg er dagen idag ikke bange for at binde mig til en mand, men jeg et bange for ikke at være tilstrækkelig overfor en mand. Hvilket nok også er derfor jeg er alene.
Jeg ønsker jo i bund og grund at danne en god sund og tæt relation til en kæreste, men ligeså snart mennesket kommer for tæt på, bakker jeg ud.
Det er jo fordi jeg er blevet “savet” sådan over i mit forhold til min afdøde kæreste.
Jeg er en kvinde der har mange fremtids drømme og mål i mit liv. Jeg drømmer om at blive sexolog og parterapeut, jeg drømmer om at nå længere ud med min blog, så jeg kan hjælpe flere mennesker på min vej. Jeg skriver på en bog om hele mit forhold og mit liv idag. Bogen skal være en indgangs vinkel til at komme ud og afholde flere foredrag.
Jeg ønsker virkelig at nå ud til langt flere i samme situation og hjælpe dem videre på deres vej.
Man kan sige mange ting om mig, men jeg har fandme kæmpet min kamp alene og på den måde er jeg blevet stærk og kan derfor hjælpe andre i samme situation.
Udover det har jeg faktisk nu et ganske alm liv som efterladet efterselvmord, hvis jeg selv skulle sige det.
Jeg har naturligvis nogle ar på sjælen som viser sig ved mærkedage og højtider, det har jeg erkendt at det er helt okay. Udover det var jeg stoppet på mit nat medicin men er desværre begyndt igen, ellers får jeg ikke en god nattesøvn.
Men udover de små ting så mærker jeg ikke rigtig længere i daglig dagen at jeg har været udsat for de ting jeg har og at hal valgte den udvej.
Vejen har været lang - men jeg er her stærkere end nogensinde ❤️
Næste indlæg vil jeg gå i dybden med forløbet omkring selvmordet.
Ha en skøn aften!
// Jarna
Super skrevet, dejligt du er kommet godt videre 🤗 super læsning du laver 🌹
SvarSlet