Hej hej 🦋
De fleste mennesker kender til fysisk vold men ved faktisk ikke rigtig hvad psykisk vold er.
TAK, fordi du vil læse med her.
Jeg var igennem 2 år udsat for psykisk vold, og jer der ikke kender til det vil nok tænke “det er ikke noget der sætter spor i mennesker” men tro mig, psykisk vold var for mig faktisk langt slemmer end den fysiske. Jeg blev nedbrudt langsomt igennem hele vores forhold.
Det startede i de små ting, jeg måtte ikke klippe mit hår, det skulle farves mere og mere lyst, senere begyndte han at bestemme hvilket noget tøj, sko og tasker jeg skulle ha på.
Han fik endda mig manipuleret til hvilke venner der var de forkerte for mig. Til sidst havde jeg faktisk kun mig selv og min familie tilbage.
Han tjekkede min telefon og opdagede han det mindste i den så blev jeg kaldt alt muligt og i værste tilfælde endte det i fysisk vold.
Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at skjule eventuelle venner og skjule hvis jeg havde set en ven eller været ude og få en øl.
Han begyndte i slutningen af vores forhold at have så meget kontrol over mig at han styrede endda mine spisevaner og endda senge tider.
Jeg følte virkelig jeg levede i et fængsel.
Så tænker i sikkert “hvorfor gik hun ikke fra ham” jeg slog faktisk op adskille gange, fordi jeg var så nedbrudt og ikke kunne mere. MEN hver eneste gang fik han mig overbevist til at lykken var med ham og sidst i forholdet begyndte at true mig med at jeg skulle huske at han vidste hvor min datter gik i dagpleje. Jeg var virkelig bange for ham til sidst i forholdet.
Den 4 Marts fik jeg dog samlet modet til at slå op med ham, jeg havde kørt ham til hans arbejde i Odense og kørte hjem hvor efter jeg sendte ham en sms hvor jeg virkelig forklarede ham at det var slut.
Han tog så toget hjem og vi talte ikke sammen før sent samme aften. Han sagde jeg var et ondt og dårligt menneske, at jeg burde køre i havnen, ingen ville alligvel savne mig… jeg blev ramt af det men lagde mig til at sove…
Psykisk vold er langt slemmere end fysisk føler jeg, fordi den psykiske vold gjorde at jeg havde det skidt inden i , jeg tabte mig, havde ingen livsglæde , ingen venner. Mit hår voksede ikke. Jeg blev rigtig syg, blev ramt af spiseforstyrrelse og angst.
Dag idag er jeg fri af min angst, min spiseforstyrrelse viser sig stadig indimellem men slet slet ikke i det samme omfang. Jeg plejer at sige “hans selvmord blev min frihed”
Jeg får medicin når jeg skal sove pga tankemyller og uro kroppen. Pillerne hjælper mig med at falde til ro ikke overtænke alt lige inden sengetid.
Puha det blev et langt indlæg omkring psykisk vold, men den psykiske vold sætter virkelig spor i mennesker…
På billedet kan i se et før og efter billede af mig, Billedet med det lange hår er ca. 4 måneder efter hans selvmord, her vejer jeg ca 45 kg. Det andet billede er fra Oktober 2021, her vejer jeg 56 kg. Se denne vilde forvandling!
Rigtig god søndag derude ❤️
// Jarna
Kommentarer
Send en kommentar